Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Øster Skerninge
Intro
Øster Skerninge er nævnt første gang 1372 i formen Skerninge. Navnet er sandsynligvis en afledning af ånavnet Skæring, afledt af navneordet skarn.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 634 ha store ejerlav (incl. Ballen) var i 1688 52% opdyrket. Det samlede ejerlav takseredes i 1684 til 176 tdr. htk. Byen havde da trevangsbrug. Allerede i 1572 klages der over skovmangel, og i 1668 hedder det, at meget af præstegårdens agerjord falder på så lave steder, at der vokser siv på, og meget er så ringe og ond jord, at det må braklægges i flere år. I 1690 hedder det, at den bare og skarpe egn altid har haft en del øde gods. Ud til kysten er udparcelleret smågårdsbebyggelse Ballen, der omtales fra 1551. I 1572 bestod den af 9 små bol. I 1568 fastsloges det, at en gård i Skerning Balle var stiftet af præstegårdens jord og gav sin landgilde hertil. Mellem Vester og Øster Skerninge er lokaliseret en vikingetidsbebyggelse, der formentlig er forgængeren for den delte adelby. Øster Skerninge stjerneudskiftedes i 1802, og siden er 18 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1470 nævnes en væbnergård i byen. I 14 97 havde Glorup en enkelt gård. Odensebispen havde 1-2 gårde, der ved reformationen lagdes under kronlenet Nyborg, hvorunder der desuden i 1563 lå 7 selvejergårde (heraf 1 i Ullemose). Hertil kom præstegården med 2 mensalgårde. I 1664 var kronens andel reduceret. Blandt adelsgodset dominerede Hvidkilde (6 gårde) og Lehnskov (7 gårde og 2 huse). De to godser samledes i 1700-tallet under baroniet Lehn, der i 1781 havde 17 gårde (heraf 15 egaliserede a 6-1-0 1/6 ) og 10 huse uden jord foruden 5 gårde og 2 huse i Skerninge Balle. Skjoldemose og Løjtved havde da tilsammen 4 gårde. Endnu i 1844 var hovedparten af byen i fæste, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er vanskeligt at følge på grund af sammenblandingen med Skerninge Balle, men der synes dog i 1500-1700-tallet at have været 22-25 gårde i byen, og dette antal steg kun beskedent i det 19. årh., ligesom hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. havde moderat omfang. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. I 1781 var hovedparten af byens gårde egaliseret, og bebyggelsen havde som helhed et egaliseret præg endnu i 1844.

Areal
634 ha. Ballen og Øster Skerninge: 941 ha heraf opdyrket 1688: 52%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1802

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.


Øster Skerninge Kirke. Billede fra DIS Danmark