Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Øster Hæsinge
Intro
Øster Hæsinge er nævnt første gang i første halvdel af 1300-tallet i formen Heszinge, men kilden kan dog også referere til Vester Hæsinge. Forleddet er svært bestemmeligt, men det kan være tillægsordet has, som enten betyder grå, grålig eller hæs, tør. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1037 ha store ejerlav var i 1688 52% opdyrket. Byen havde da en form for trevangsbrug og takseredes i 1684 til 164 tdr. htk. (excl. Åbylund 2 gårde - 21 tdr. htk.) mod 181 tdr i 1844 (incl. Åbylund). I 1667 oplyses det, at Bredeholt, som i forrige tider kun var overdrev, nu er opbrudt og pløjes hvert 6 år. Af det oprindelige ejerlav er udparcelleret Kistrup Skovhuse - Sollerup bebyggelsen, ligesom Arreskov hovedgård har gjort indhug. Mod øst i ejerlavet findes en dobbeltgård Åbylund. Omkring 1800 var der ingen skov tilbage i ejerlavet, men endnu i 1690 tales om skovhuse, medens det i 1667 hedder, at en tredjedel af enhederne i sognet kun var 'bol og grønne huse'. De to Åbylund gårde havde i 1664 skov til 12 svins olden. En 'Gammeltofte' nævnes først i 1923. Den vidner muligvis om en forgængerbebyggelse til Øster Hæsinge. Øster Hæsinge stjerneudskiftedes i 1796, og siden er 11 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Sidst i 1400-tallet omtales væbner Laurens Iversen i Øster Hæsinge. I 1548 havde Hesselagergård 3 gårde i byen. I 1664 havde nabohovedgården Arreskov samlet hele byen på nær præstegården. Arreskov var da en mellemstor hovedgård på 72 tdr. htk. De to gårde i Åbylund hørte til Sandholt, ligesom det var tilfældet for Kistrup Skovhuse bebyggelsen, der simpelthen regnedes som enemærke under Sandholt. Endnu i 1903 holdtes byen stort set samlet under Arreskov (grevskabet Muckadell) og frasalget af fæstegods begyndte først i 1916. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1600-tallet 29, men i forbindelse med en egalisering nedsattes gårdtallet til 23 inden 1774. Dette niveau holdtes herefter endnu i 1903. Antallet af husmandsbrug var allerede højt i 1802. Frem til 1903 blev der som følge af den manglende overgang til selveje kun tale om en beskeden bebyggelses- og befolkningsekspansion. I 1774 havde de 22 fæstegårde i byen hver et tilliggende på 8-1-2-1/11 tdr. htk, medens de 2 gårde i Åbylund, der i 1774 ligeledes hørte til Arreskov, ejendommeligt nok ikke var egaliseret på samme niveau. Den egaliserede struktur holdt sig endnu i 1903. Et hospital i Øster Hæsinge er fra 1618. En skole fra 1844.

Areal
1037 ha. heraf opdyrket 1688: 52%. Incl. Åbylund.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning. Huslodder nordøst for byen. Strimmeludskiftning i området med eng og skov i den sydvestlige del.


Sprøjtehus i Øster Hæsinge


Enggården i Øster Hæsinge, 1941. Kvinder i gang med storvasken.


Øster Hæsinge Kirke. Billede fra DIS Danmark