Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Øster Åby
Intro
Øster Åby er nævnt første gang 1470 i formen Aaby, men kilden kan dog også referere til en af de andre fynske byer, der hedder Aaby. Navnet skyldes byens beliggenhed ved Vejstrup Å. Efterleddet er ’-by’, som betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 738 ha store ejerlav var i 1688 44% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes til 107 tdr. htk. mod 136 tdr. i 1844. Byen er som typisk for kystejerlav placeret i den inderste hjørne og kystskovene havde betydeligt omfang. I 1626 havde alene 4 af byens gårde skov til 125 svins olden. Inden 1690 inddrog nabohovedgården Klingstrup en del jord fra ejerlavet. Ligesom der i kystskoven blev afbrudt en række enheder hvis jord lagdes til Tidselholt. Formentlig er det Brohave ejerlavet, der på denne vis er blevet udparcelleret. Øster Åby blokudskiftedes i 1794, og siden er 19 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere År 1500 erhvervede Ludvig Nielsen Rosenkrantz en gård i byen. Odensebispen havde en fæstegård, der ved reformationen lagdes under kronlenet Nyborg, hvor der i forvejen var en selvejergård. I 1626 havde Eske Brock 4 gårde og 1 hus i byen. Inden 1664 var hele byen samlet under den indensogns hovedgård Klingstrup. Klingstrup udparcelleredes imidlertid allerede omkring 1800, og i 1844 var overgangen til selveje vidt fremskredet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde faldt fra 22 i 1572 til 16 i 1644 i forbindelse med hovedgårdsekspansionen. Inden 1774 genoprettedes det tidligere niveau i forbindelse med en egalisering. Overgangen til selveje ledsagedes af en meget kraftig gård-, hus- og befolkningsvækst. Byens gårde var i 1684 forholdsvis store, og byen synes egaliseret 1. gang mellem 1664 og 1684. I løbet af 1700-tallet gennemførtes en ny egalisering, og byen bestod herefter omkring 1770 af 21 gårde a 4-6-1-1 1/3 tdr. htk. og 12 huse.

Areal
738 ha heraf opdyrket 1688: 44%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Blokudskiftning.