Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ørsted
Intro
Ørsted er nævnt første gang 1389 i formen Ørsted. Forleddet er navneordet ør, de rbetyder grus. Efterleddet er ’-sted’, der kan betyder grund for bebyggelse, areal eller eng.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1128 ha store ejerlav var i 1688 kun 36% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med placeringen på overgangen til skovbygden. Byen havde et relativt ekstensivt tovangsbrug og takseredes i 1684 meget lavt til 120 tdr. htk. mod 200 tdr. htk. i 1844. Skovene var betydelige endnu i 1664. Alene Brahesborgs 4 gårde takseredes for 80 svins olden. Formentlig er en stor del blevet ryddet inden 1800. Af det oprindeligt større ejerlav er i den skovrige østlige del udparcelleret småbyerne Højbjerg og Nyrup samt enestegårdene Gågerup og Krengerup. Sidstnævnte oprettedes som hovedgård omkring 1600, medens Gågerup for det meste regnes som en integreret del af Ørsteds ejerlav. Ørsted Mølle takseredes i 1583 for en mølleskyld på 18 tdr. korn, hvilket placerer den som en betydelig mølle. I 1806 omtales et stort overdrev ved Ørsted. Sydøst for Ørsted vidner marknavne på Addebølle (1682) formentlig om en nedlagt landsby. Ørsted blokudskiftedes i 1776, og siden er omkring 15 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Omkring 1400 omtales flere gange en væbner (gård) i Ørsted. I 1514 fandtes 2 kirkegårde i byen, hvilket stemmer overens med, at Assens Provsti og Skt. Knuds Kloster len tilsammen havde 4 gårde i 1664 (hvortil kom præstegården). I 1548 ejede Hesselagergård en enkelt gård, men på dette tidspunkt var godssamlingen igang omkring nabohovedgården Vedtoftegård (Brahesholm). I 1562 erhvervedes ved mageskifte 1 gård fra kronen og i Vedtoftegårds jordebog fra 1583 opregnes 11 gårde og 1 hus i Ørsted samt Ørsted Mølle. Kort efter oprettedes den indensogns hovedgård Krengerup, der i lange perioder fik fælleseje med Brahesholm. I 1664 var Krengerups andel 13 gårde og 5 huse, medens Brahesborg havde 4 gårde i byen. Kort efter blev Krengerup enebesidder, og Ørsted egaliseredes i 1670’erne, hvad ifølge en samtidig præsteindberetning førte til, at bønderne næsten alle blev forarmede. Endnu i 1844 lå byen stort set samlet til Krengerup og Brahesholm, men i 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes svagt stigende fra 23 til 25 i forbindelse med egaliseringen af byen. Efter 1844 stiger gårdtallet moderat i forbindelse med overgangen til selveje. Antallet af huse var allerede højt i 1700-tallet. Der skete en kraftig hus- og befolkningsekspansion fra 1844 til 1903. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen egaliseredes i 1670’erne.

Areal
1128 ha heraf opdyrket 1688: 36%

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1776

Udskiftningstype
Blokudskiftning mange mindre blokke.


Ørsted Kirke. Billede fra DIS Danmark


P. Christoffersens gård i Ørsted. 1924.