Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ørsbjerg
Intro
Ørsbjerg er nævnt første gang 1504 i formen Ørsbjære. Forleddet er nok en form af navneordet ør, som betyder sten eller grus. Efterleddet er ’-bjerg’, der var det almindelige ord for naturlig forhøjning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1032 ha store ejerlav var i 1688 45% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med de betydelige eng- og skovarealer i ejerlavets nordlige del. Byen havde tovangsbrug og takseredes som følge af den ekstensive drift ret lavt til 132 tdr. htk. i 1684 mod 161 tdr. i 1844. Af Ørsbjergs ejerlav er kirkebyen Kerte udparcelleret. Mod nord udskiltes i senmiddelalderen en række skovgårde: Øreløkke, Nyfæste, Ørsbjerg Skov og Helleshule. Den sidste reduceredes til et hus inden 1664, idet jorden øjensynlig lagdes til ejergodset Søndergårde i nabosognet Rørup. I 1664 takseredes Ørsbjerg for 36 svins olden, medens Øreløkke, Nyfæste og Ørsbjerg skov tilsammen takseredes for 62 svins olden, hvilket understreger deres præg af skovgårde. Egentlig er Ørsbjerg by overraskende stor i forhold til terrænet. Byen havde i 1688 hele 8 vange, hvis grænser stort set fulgte de mere markante strukturer i terrænet. Ved gården Nyfæste (jfr. navnet) ligger et stort voldsted. Ørsbjerg stjerneudskiftedes i 1786, og siden er 1/3 af gårdene flyttet ud. Godsejere og selvejere Ejerlavet domineredes i senmiddelalderen af Ivernæs (Wedellsborg). Ved arvedelingen i 1520 fordeltes på Ivernæs, Kærsgård og Enggård (Gyldensteen) 10 gårde i selve Ørsbjerg foruden skovgårdene Ørsbjerg skov, Nyfæste, Helleshule og Mølleknap. Kronens andel var ikke stor. Skt. Knuds Kloster ejede 1 gård, hvortil kom 1 selvejergård. I 1579 erhvervede kronen endnu en gård ved mageskifte med Findstrup (Holsteenshus). I 1664 var kronens andel i alt 6 gårde og 4 huse. Den i 1580’erne oprettede indensogns hovedgård Billeskov synes omkring 1600 at have ejet en større del af gårdene, men i 1664 var Billeskovs andel kun 6 gårde (incl. Ørsbjerg Skov) og 1 hus, hvortil dog kom Øreløkke. I 1778 var Billeskov (nu under grevskabet Wedellsborg) nået op på 8 gårde i Ørsbjerg, medens Erholm i nabosognet Rørup i 1773 besad 6 gårde. Disse to godsandele var endnu intakte i 1844, medens Wedellsborg og Erholms samlede fæstegods i 1903 dog var reduceret til 5 gårde og 5 huse. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i 1600-1700-tallet svinger noget som følge af, at Ørsbjerg i 1664 rummede 4 småbrug, der skiftevis regnes som gårde og huse. Den trinvise overgang til selveje følges kun af en mindre ekspansion i gårdtallet, hvorimod hus-og befolkningstallets ekspansion nærmer sig det normale for det 19. årh. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normal størrelse, men med en meget ujævn størrelsesfordeling. Byen synes lodsejervis egaliseret i forbindelse med udskiftningen.

Areal
1032 ha heraf opdyrket 1688: 45%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1786

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, lodderne omkring byen har funktion af en stjerneudskiftning - i periferien og især i skov- og engarealer blokudskiftning.