Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ørritslev - Søndersø sogn
Intro
Ørritslev er nævnt første gang 1415 i formen Yriesløff. Forleddet er muligvis mandsnavnet Iuris. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 310 ha store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 80% opdyrket. Presset på agerjorden fremgår også af, at byen nok havde trevangsbrug, som typisk for sletten, men desuden havde en fjerde vang, der anvendtes årligt. Som følge heraf takseredes byen i 1684 ret højt til 89 tdr. htk. mod 71 tdr. i 1844. Det er muligt, at Ullerup skal opfattes som en udflytterby til Ørritslev. Ullerup regnedes til Skamby sogn (i Skam herred), men hørte alligevel under Rugård len (Skovby herred). Vest for Ørritslev vidner marknavne på Tarup om en nedlagt torpbebyggelse. Tarup synes at eksistere endnu i 1471. Ørritslev stjerneudskiftedes i 1786, og siden er 2 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1427 stiftede Sten Basse et vikarium i Nyborg kirke af bl.a. 2 gårde i Ørritslev. Dalum Kloster besad i 1533 en enkelt gård, ligesom der i 1537 hørte en fæstegård under kronlenet Rugård. Byen domineredes imidlertid af adelige besiddelser, hvoraf i 1664 kan fremhæves Margård med 3 gårde og 2 huse. Inden 1769 havde den indensogns hovedgård Dallund samlet 5 gårde i Ørritslev, men besiddelsesforholdene forblev overraskende spredte. Sidst i 1700-tallet besad Sandagergård 3 gårde, Margård 2 gårde, Harritslevgård og Langesø hver 1 gård. I 1844 var overgangen til selveje langt fremskredet, omend Dallund og Margård stadig beholdt en del fæstegods. I 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er uforandret 13 fra 1511 til 1774 og stiger herefter svagt i forbindelse med overgangen til selveje, ligesom hustallet vokser i betydeligt omfang frem til 1844. Herefter går udviklingen imidlertid i stå og en stor del af befolkningsforøgelsen fra 1787 til 1845 går igen tabt inden 1903. Gårdene var i 1688 forholdsvis store, byen synes aldrig egaliseret.

Areal
310 ha heraf opdyrket 1688: 80 %

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1786

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning. 2/3 af jordtilliggendet er stjerneudskiftet resten blokudskiftet.