Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ørritslev - Otterup sogn
Intro
Ørritslev er nævnt første gang 1423 i formen Yrislef. Forleddet er muligvis mandsnavnet Iuris. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Ørritslev ejerlav er vanskelig at følge udviklingsmæssigt, idet byen frem til 1953 var delt mellem Otterup og Skeby sogne, hvortil kommer at Skeby kirke er beliggende i Ørritslev ejerlav, ligesom Ørritslevgård i 15-1600-tallet er udskilt af ejerlavet.

Af det 500 ha. store ejerlav var i 1682 50% opdyrket: Byen havde da alm. trevangsbrug og takseredes til 102 tdr. htk. med 90 tdr. i 1844 matriklen. Ørritslevgård er oprettet omkring 1564 af tidligere krongods og senere som selvstændigt ejerlav. Byen blokudskiftedes i 1795, og siden er 5 gårde udflyttet/nedlagt.

Godsejere og selvejere
Allerede i 1400-tallet omtales en væbnergård i Ørritslev, men den synes uden forbindelse med den senere Ørritslevgård. I 1427 og 1479 erhverver Sct. Hans Kloster i Odense 2 gårde i byen, der i øvrigt domineres af selvejere, hvoraf der i 1537 var hele 8 under kronlenet Næsbyhoved. I 1564 afstås 2 af disse gårde til Mogens Eriksen Mormand, der anvender dem til oprettelse af Ørritslevgård. Ved et skifte i 1642 oplyses det, at hovedgården er på 27 tdr. htk., og at der i Ørritslev by lå 6 gårde og 1 hus til hovedgården. I 1664 var Ørritslevgårds andel nede på 4 gårde og 2 huse, medens Gerskov ejede 3 gårde i byen, og kronen fortsat havde 2 fæstegårde foruden 4 selvejergårde.

Endnu i 1844 var en væsentlig del af byen fæstegods under Ørritslevgård, Nislevgård og Østrupgård. Det er muligt at todelingen af byen står i sammenhæng med den oprindelige selvejerandel på halvdelen af byens gårde.

Landsbyens udvikling
Fra 1664 og frem til 1903 er gårdtallet stort set konstant i byen, medens hus- og befolkningstallet derimod ekspanderer i normalt omfang. Der opstår i det 19. årh. en forholdsvis stor husmandskoloni Ørritslev Skovhuse med et meget reguleret præg. Gårdene var i 1688 gennemsnitlig af normal størrelse. Byen synes aldrig egaliseret.


Areal
500 ha heraf opdyrket 1682: 50%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1795

Udskiftningstype
Blokudskiftning, antydning af stjernefigur omkring byen. Mindre regelmæssige rektangulære blokke i den S-ende, herunder husmandslodder.