Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ørbæk - Ørbæk Sogn
Intro
Ørbæk er nævnt første gang omkring 1251 i formen Ørbæo. Forleddet er navneordet ør, som betyder grus. Efterleddet er bæk.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggendeAf det 853 ha. store ejerlav var i 1682 58% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug i vangelag med Lindeskov, Refsvindinge, Æble, Sentved og Frørup. På grund af den intensive udnyttelse takseredes Ørbæk i 1684 ret højt til 185 tdr. htk. mod 172 tdr. i 1844. I 1690 beskrives størstedelen af jorden som ond havrejord og meget af den så dårlig, at den ikke havde været dyrket i 30 år. Omkring 1800 hedder det, at jorden er noget gruset, sid og sumpet. Af det oprindelige ejerlav er Sentved - Æble udparcelleret. Hovedgården Ørbæklunde synes oprettet omkring 1537 af Lundegård og en gård i Ørbæk. Først i 1600-tallet blev hovedgården udvidet med nogle gårdes jord. Landsbyen Kastel i nabosognet Herrested havde en vang på Ørbæk grund. Der findes to voldsteder i ejerlavet henholdsvis øst og sydvest for Ørbæk. Ørbæk blokudskiftedes i 1777. Der blev med det samme udflyttet 17 gårde og de udflyttede gårde blev bygget af nyt eg og fyr og stuehusene murede med brændte sten. En gård nedlagdes og udparcelleredes til 14 huse. Godsejere og selvejereI 1200-tallet var Ørbæk fjerdingsby (i ledingsinddelingen). I 1473 fulgte med Broholm blandt andet en gård i Ørbæk. Omkring 1500 samlede rigshofmester Poul Laxmand gods i byen blandt andet 3 gårde fra Skt. Hans Kloster i Odense. Efter Poul Laxmands død i 1502 beslaglagde kronen hans gods, og Ørbæk afhændedes til Odensebispen, der i 1531 havde 24 gårde i Ørbæk foruden Lunde Mølle. Efter reformationen overgik Ørbæk Lunde til Johan Friis, der oprettede den som hovedgård. I 1604 erhvervedes yderligere 17 gårde i Ørbæk fra kronen. I 1610 var hele byen på nær 5 gårde i den indensogns hovedgårds besiddelse. I 1664 havde Ravnholt fortsat 2 gårde i Ørbæk, der ellers lå helt under Ørbæklunde. Inden 1770 synes Ørbæklunde imidlertid at være blevet eneejer (bortset fra præstegården). Byen bestod da af 25 egaliserede fæstegårde a. 7-3-0-2 2/25 tdr. htk. og 16 huse. Endnu i 1844 holdt Ørbæklunde sit gods samlet, og overgangen til selveje var stadig ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udviklingAntallet af gårde falder fra 29 i 1572 til 26 i 1600-1700- tallet i forbindelse med hovedgårdsekspansion. Den sene overgang til selveje medfører stagnation i gårdtallet i det 19. årh., medens hus- og befolkningstallet derimod ekspanderer i normalt omfang. I det 20. årh. har Ørbæk som stationsby udviklet sig til bymæssig bebyggelse. Gårdene var i 1684 i gennemsnit forholdsvis store. Byen egaliseredes inden 1770. På Ørbæk gade har været en hellig kilde. Nær en høj ved Ørbæk skal være fundet en runesten, der blev sprængt omkring 1790.

Areal
853 ha. heraf opdyrket 1688: 58%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning store men uregelmæssige blokke.


Postkort. Ørbæk


Ørbæk Kirke. Billede fra DIS Danmark