Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Ølufgård i Vester Nebel sognIntroØlufgård. Ølufgårdsvej 33. Matr 1a Ølufgård m. fl., Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård, Ølluf Hovedgård, som blev oprettet 1583. Gården mistede sin status som hovedgård 1791.GårdenØlufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 4/6 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf
by samt et øde byggested på Ølluf Mark. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag. Ved mageskiftet medfulgte 1 fæstegård i Hygum
samt 3 gårde i Nebel
.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad
, Foldgård
, Ølufvad
, Skærbæk
, Søhale
osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup
) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel
og Bryndum kirker
også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere.
1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette.
1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn).
1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående).
1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664.
1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm).
1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed
.
1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736).
1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum fra Bryndumdam i Bryndum sogn. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn.
Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer, kancelliråd Peder Jakob Hygom, fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk
, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt.
Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde siden faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne.
1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående).
1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående).
Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. Chr. Windfeld var en meget afholdt mand i sognet, da han var en meget hyggelig mand og god at snakke med. Landbrugsmæssig var han dog meget konservativ og drev gården med studedrift.
I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård
-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug, udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1911 - 1912 blev Ølufgård drevet ved bestyrer, Engeline og Simon Kristian Nielsen.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine.
1929 - 1931 Niels Christian Thue Nielsen.
1931 - 1936 Maren Jenny og H. Nissen Bennetsen.
1936 blev Ølufgård overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejere Birthe og Gravers Lauridsen.
Folketælling 1787
1 side 179 Ølufgård 1 1a Hendrich Ernst Bierrum M husbonde 67 Enke 1 proprietær
2 side 179 Ølufgård 1 1a Severin Bierrum M hans søn 33 Gift 1 forpagter
3 side 179 Ølufgård 1 1a Barbara Marie Mantzius K sønnekone 29 Gift 1
4 side 179 Ølufgård 1 1a Louise Bierrum K deres datter 4 Ugift
5 side 179 Ølufgård 1 1a Laurids Pedersen M ladefoged 32 Ugift
6 side 179 Ølufgård 1 1a Anders Pedersen M anden svend 22 Ugift
7 side 179 Ølufgård 1 1a Jens Jacobsen M koehyrde 52 Gift 1
8 side 179 Ølufgård 1 1a Povel Christensen M hestedreng 19 Ugift
9 side 179 Ølufgård 1 1a Peder Christensen M fæehyrde 12 Ugift
10 side 179 Ølufgård 1 1a Søren Thomsen M fårehyrde 12 Ugift
11 side 179 Ølufgård 1 1a Hans Jepsen M gåsehyrde 11 Ugift
12 side 179 Ølufgård 1 1a Mette Marie Bennedsdatter K store pige 21 Ugift
13 side 179 Ølufgård 1 1a Zidsel Christensdatter K kokkepige 39 Ugift
14 side 179 Ølufgård 1 1a Ingeborg Jacobsdatter K bryggepige 29 Ugift
15 side 179 Ølufgård 1 1a Ane Bertelsdatter K malkepige 26 Ugift
16 side 179 Ølufgård 1 1a Else Svendsdatter K nyder nådsensbrød 59 Ugift
17 side 179 Ølufgård 1 1a Jacob Jensen M hønse dreng 9 Ugift
2009 Yderligere oplysninger: V. Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk
"Vester Nebel Sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen 1991
www.ribewiki.dk
/Øluf Hovedgård
Vandmøllen250 m sydvest for gården lå tidligere en vandmølle, Ølufgårds Mølle. Selve mølledammen lå ved sydkanten af Ølufgårds have. Denne vandmølle var en ganske lille vandmølle, som sandsynligvis blev oprettet enten ved frasalget af Øluf Mølle i 1791 eller måske efter næringsfrihedsloven 1857.
Møllen tilhørte Ølufgård og blev kun anvendt meget lokalt. Møllen blev nedlagt 1912, og de sidste rester blev fjernet 1937 - 38.
HerregårdenHistoriske tildragelserBemærkninger til navnetEjerrække
Ølufgårds stuehus ca. 1900. Fotograf ukendt.
Maleri af Ølufgård ca. 1915. C. G.
Parti fra Ølufgårds stuehus ca. 1940. De flotte indgangsdøre ses. Person: Henny Kristensen. Ukendt fotograf.