Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Øksendrup
Intro
Øksendrup er nævnt første gang 1327 i formen Okstorpdam. Forleddet er navneordet uxi, som betyder okse. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 685 ha store ejerlav var i 1688 46% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes i 1684 til 106 tdr. htk., hvilket - i forbindelse med nyopdyrkning - sattes op til 145 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt, hvilket formentlig dels skyldes tilstedeværelsen af en senmiddelalderlig landsbyhovedgård, dels bebyggelsens kystnære placering. Begge dele giver ofte høje landgildeydelser. Af det oprindelige ejerlav er Tangå og Boholt udparcelleret. Tangå hovedgård kendes fra 1375 og allerede på dette tidspunkt hørte enemærket Boholt under hovedgården. I 1568 var hovedgården delt op i 2 fæstegårde. I Tangå lå desuden 2 mindre gårde samt den betydelige mølle (36 tdr. mel i årlig skyld). I 1802 noteres det, at Øksendrup stadig havde trevangsbrug og endnu ikke var udskiftet, men at det var bestemt, at 11 gårde skulle udflyttes. Byen blokudskiftedes i 1804, og siden er 14 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Under Tangå hovedgård hørte i 1376 fjerdeparten af al Øksendrup fang, delt op på 1 gård og 12 småbrug. I 1554 havde hovedgården 5 gårde i Øksendrup, der da afhændedes til Hesselagergård, der hermed i 1557 var nået op på 7-8 gårde, inkl. et bol i den senere forsvundne Øksendrup skov. I 1473 havde Langholm hovedgård en enkelt gård i Øksendrup, medens Glorup i 1507 havde 4 gårde i Øksendrup. Kong Hans havde erhvervet gods i Øksendrup af Helligåndsklostret i Fåborg. I 1537 havde kronen 9 selvejergårde, 1 kirkegård og 1 præstegård i byen. Landsbyhovedgården Øksendrup, der omtales fra 1498-1589 kan således næppe have haft de store besiddelser. I 1664 var nabohovedgården Glorup blevet dominerende godsbesidder med 21 gårde (foruden Tangå), medens Julskov, havde 5 gårde. I 1766 havde Glorup 18 egaliserede gårde (17 a 6-2-2-2 3/10 tdr. samt 1 halvgård) og 6 huse, foruden Tangå. På denne tid havde Julskov 2 gårde og 9 huse, medens Rygård og Broholm havde hver 1 gård. I 1802 havde Glorup (stamhuset Moltkenborg) øjensynlig samlet hele byen med 25 egaliserede gårde og 16 huse. Endnu i 1844 var fæstegodset intakt, og i 1903 var der stadig adskillige fæsteenheder tilbage. Landsbyens udvikling Antallet af gårde falder jævnt fra 1610 til 1844 formentlig i forbindelse med egaliseringer. Fra 1844 til 1903 stiger gårdtallet til det oprindelige niveau. Hus- og befolkningsekspansionen i det 19. årh. ligger i underkanten af det normale. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Landsbyen egaliseredes i 1700-tallet. I det 20. årh. har Øksendrup udviklet sig til stationsby.

Areal
685 ha deraf opdyrket i 1688 : 46%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1804

Udskiftningstype
Blokudskiftning regelmæssige rektangulære blokke


Øksendrup Kirke. Billede fra DIS Danmark