Øde Førslev Kirke


Øde Førslev Kirke


Øde Førslev kirke


Sten nr. 1 Hermand Mikkelsen


Sten nr. 5 Peder Clausen Nelde


Sten nr 2 Michel Hermandsen


Sten nr 3 Niels Hermandsen


Sten nr. 4 Peder Sørensen


Sten nr. 6 Jens Jacobsen Bruun

Intro

Øde Førslev Kirke Øde Førslev kirke er opført i 1100 tallet, udvidet og tilbygget i 1400 og 1500 tallet. I 1876 blev kirken renoveret. Gravstenene blev fjernet fra gulvet og opsat på væggen.

Kirken

Øde Førslev Kirke er fra den store kirkebygningstid i 1100-tallet. Det ældste af kirken har været opført i Faxe kalk, kridt og kampesten. Rester af det ældste, kan ses som det nederste af murværket i koret. Den første kirke har haft en størrelse, der svarer til to lofthvælvinger i skibet og en lofthvælning i koret med en apsis i gavlen.

Det mest bemærkelsesværdige ved Øde Førslev kirke er dens placering. Hvor langt de fleste kirker ligger højt i eller ved byen, er Øde Førslev kirke placeret udenfor og lavere end byen. Hvorfor kan der kun gisnes om.

Men da der i middelalderen lå to hovedgårde her, en i Førslev og en i Simmendrup, kan kirken være placeret mellem de to byer for at tilgodese begge storbønder, der jo nok begge har bidraget til kirken.

En anden teori går ud fra kirkens beliggenhed på en meget lav forhøjning i et lavt område, der ifølge gamle kort markeres som et sumpet område. Kirken kan være placeret her af forsvarsmæssige grunde, da den måske var den eneste bygning opført i sten og derfor det sikreste tilflugtssted i ufredstid.

I sidste halvdel af 1200 tallet, udvides skibet mod vest og koret udvides mod øst til den størelse det har i dag. Der laves ansatser til hvælvinger, der dog først laves senere omkring 1400 - 1500 tallet.

I 1500 tallet bygges der sakristi, våbenhus og tårn. I sakristiet er der brugt genbrugsmaterialer. I tårnet blev der indsat enkelte skifter i kampesten. Våbenhuset ombygges igen i 1671-72.

I tårnet hænger to klokker, den ene er fra 1873 og er støbt hos B. Løv og Søn. Den anden er den ældste og er fra ca. 1300 tallet.

I 1876 gennemgår kirken en meget omfattende renovering, hvor murværket ombygges med nye munkesten. Skibet bliver fulstændigt skalmuret og der opføres støttepiller udvendig. Indvendig bliver alle vægge og hvælvinger afrettet med puds og en del omdannet. Gulvet er totalrenoveret, de ligsten der lå i gulvet er taget op og de hænger i dag på væggen i kirken.

Altertavlen og prædikestolen er fra Christian IVs tid, måske 1626, dette årstal står forneden på altertavlen.

Døbefonten er måske det ældste inventar i kirken, udført i granit i Roskilde-typen, foden i beton er nyere.





Ligsten

De 6 ligsten der er opsat på væggen i Øde Førslev kirke, blev ved kirkens restaurering i 1876 taget op fra gulvet og henlagt i et hjørne af kirkegården til ca. år 1900.
De lå i ca. 25 år ved den sydlige kirkegårdsmur sammen med gravsten fra nedlagte gravsteder. Efter forslag fra Nationalmuseet er de blevet opsat på væggen i våbenhuset, koret og tårnrummet. Teksten på ligstenene stemmer ikke med det sted, stenen er ophængt, da ingen af ligstenene er i nærheden af det sted, hvorfra de er taget.

Før kirkens renovering i 1876 lå ligstenene nr 1, 2 og 3 i skibets midtergang med nr. 1 midt i kirken ud for indgangsdøren,med sønnen Mikkel Hermandsen til højre og sønnen Niels Hermandsen til venstre. Det var en familie der havde præsteembedet i Førslev og Sneslev sogne i 80 år.
De 3 andre ligsten lå alle i koret:
nr. 4 over Peder Sørensen lå foran alteret ved den sydlige væg.
nr. 5 over Peder Clausen Nelde var foran alteret ved døren til sakristiet.
nr. 6 over Jens Jacobsen Bruun lå mellem døbefonten og den daværende dåbsstol.

Nedenfor er de enkelte sten nærmere beskrevet. De nævnes efter alder med den ældste først:

Hermann Mikkelsen
1. I våbenhuset på væggen mod øst nærmest indgangen til kirken er ligstenen over sognepræst Hermann Mikkelsen, der var præst fra 1523 - 1555, han døde den 15 april. Han kom her til medens kirken var katolsk og var han var med til at indføre reformationen. Stenen er af grå sandsten fra Hans Malers værksted i Roskilde, med et bomærkeskjold forneden. Teksten er skrevet med de gamle munkebogstaver, kaldet majuskler. På stenen står:

Her ligger salig Her
mand Michels som var
sognepræst udi Førslev
och Sneslev och proust
udi Ringsted herred qui obi
it paaske dag tu(n)e
eral q(u) inlo die aprilis
MDLV ok sin kjere
hustru Marie Josdatter
Gud----- --rad

Michel Hermandsen
2. Ligstenen til højre på væggen er over sognepræst Michel Hermandsen 1555 - 1561, der overtog embedet efter sin far. Stenen er rød Gotlandsk sandsten med relief minuskler. Foroven tresidet, afsluttet med halvroset. Stenen er en del slidt og har brud. Teksten er på latin, men er næsten ulæselig og er ikke oversat. Stenen er som den forrige fra Hans Malers værksted i Roskilde.

Niels Hermandsen
3. På korets nordvæg hænger ligstenen over sognepræst Niels Hermandsen 1560 - 1603. Han var præst i 42 år og overtog embedet efter sin broder. Ligstenen er den oprindelige alterbordplade fra den katolske tid. Det hul, der er midt i stenen, hvor dækpladen mangler, er relikvigemmet. Teksten er med latinske bogstaver med ordene:

Her ligger begravet un-
der denne steen hæderlige
og vellærde mand hr.
Niels Hermandsen forrige
sognepræst til Førslev og
Sneslev sogne, som døde
den--- novembis anno 1603
hans sjæl er i guds forvaring
og levende--- år med sin
kjere hustru Nille Nielsdatter
og havde tilsammen
10 børn 6 sønner
4 døtre af hvilke
endnu 7 lever.

Peder Sørensen
4. I tårnrummet på sydvæggen hænger ligstenen over sognepræst Peder Sørensen, der var præst fra 1630 - 1659. Stenen er af rød Ølandsk kalksten med tulipaner og roser i de fire hjørner, stenen er med indskriften:

Herunder hviler den hæ
derlige och høylærde mand
Mag. Peder Sørensen forrige
sognepræst til Førslev og
Sneslev sogne og proust
udi Ringsted Herred som var
barnefødt anno 1600 udi Svær
borg præstegaard og døde anno
1659 i hans alders 59 år og
embeds 29 år. Gud give ham
med alle troe christne
en glædelig opstandel
se på dommens dag.

Peder Clausen Nelde
5. På venstre side af våbenhuset (vestsiden) hænger til højre nærmest kirerummet, ligstenen over Peder Clausen Nelde der var præst fra 1676 - 1714 og hans hustru Abilgael Rasmusdatter. Den øverste tekst er skrevet på latin og nederste på dansk med følgende indskrift:

Øverst.
Under denne sten ønskede
Peder Clausen Nelde
præst ved
Førslev og Sneslev og
hans kære hustru
Abilgael Hammer Rasmusdatter
at jordes. Han døde
år efter Chr. fødsel 1718 72 år gl.
og sin embeds 46 år
hun døde år efter Chr. fødsel 17---
----gammel----

Nederst.
Min ven jeg beder dig, lad ligge disse stene
Du finder ingen skat, men idet kuntørre bene
Min skat er vel forvaret i himlen hos gud
Den får jeg vel, når jeg af graven kaldes did.

Jens Jacobsen Bruun.
6. Stenen til venstre i våbenhusets vestvæg er ligstenen over sognepræst Jens Jacobsen Bruun,
der var præst 1718 - 1734, stenen er grå Ølandsk sandsten. Ligstenen er over ham og hans hustru Elisabeth Lassen, med de 4 evangelister i hjørnerne. I små skjolde nederst på stenen er indhugget ægteparrets monogrammer.
Det meste af indskriften er på latin med følgende tekst:

Jeg er opstandelsen, hvo som tror på mig bliver salig
Phønix afgiver et virkeligt billede på de
sande dyder, de findes hos den, hvis liv
fornyes ved sin egen opbrænding.

I det højsalige støv, som her hviler
åbenbarer sig den dydige og savnede herre
Jens bruun, fordum den årvågne hyrde for
de sammenlagte sogne Førslev og Sneslev og
hans højtelskede hustru fru Elisabeth Lassen
som døde i kysk enkestand 19 april 1747

Glasset rinder. Tiden går. Evigheden forestår.







Præstesøn 1570


Hermand Nielsen blev født i Førslev i april måned 1570 som søn af den 3. præst Niels Hermandsen, hans moder var Marie Nielsdatter.

Hermand Nielsen blev oplært hjemme af sine forældre i elementære boglige kundskaber, til han blev 11 år. Han blev derefter sendt til Herlufsholm skole, hvor han studerede i 6 år. Da det på skolens fundats ikke var tilladt, at have gratis ophold i mere end 6 år, må han forlade Herlufsholm. Efter sine forældres vilje og råd fortsætter han sin videnskabelige uddannelse i Roskilde Domskole i 2 år. Fagene på Domskolen var: Dansk - Religion - Geografi - Historie - Aritmetik - Geometri - Latin - Latinsk stil - Græsk - Hebraisk - Fransk og Indisk.

Han afslutter sin videnskabelige uddannelse på Roskilde Domskole i året 1589 og kommer derefter til Københavns Universitet i en alder af 19 år. Efter fortjeneste får han adgang til det akademiske bogerskab, hvor han var til stor nytte. Han studerer her de Humanistiske fag og sprog i de 6 år han er ved Universitetet

I 1595 kaldes han til Den Kongelige Skole i Sorø, (i dag Sorø Akademi) hvor han i 3 år udfører en assistererende lærers gerning. Det gør han så godt, at de uskolede elever gjorde betydelige fremskridt i lærdom. Hans fromhed og klogskab, gør at rigsråd Georg Friis af Kragerup skønner, at han er værdig som moralsk vogter og studiemæssig vejleder for hans 3 sønner, ved deres studier på udenlandske universiteter.

I 1598 rejser Hermand Nielsen med Christen, Bjørn og Gregers Friis til Tyskland. En studierejse der varer i 6 år - for det meste af tiden ved forskellige universiteter og afslutter med en rundrejse i Frankrig. Under denne rejse døde Bjørn og Gregers Friis. Hermand Nielsen og Christen Friis bliver herefter kaldt hjem og Hermand Nielsen bliver afskediget med god vilje og for sin godt fuldførte opgave. Han blev derefter udnævnt til rektor for univeritetet i Oslo, hvor han var i 3 år.

Christen Friis blev i 1616 tildelt ridderslaget af Christian IV og optaget i Rigets Råd. Han blev samtidig gjort til statens højeste embedsmand, da han udnævnes til Kongelig Kansler.

I 1607 kommer Hermand Nielsen tilbage til Københavns Universitet, for at modtage den hæder, der tilkom ham og han aflægger d. 20 juli professoreden.
Han modtager magistraten i filosofi og humaniora med alle hædersbevisninger. Han udnævnes til magister af fakultetets dekan Christian Johanson fra Ribe. Han bliver anset værdig til at blive og får samme år overdraget professoratet i pædagogik. Fra 1609 fungerer han som notarius i et år. Notarius skal underskrive alle åbne breve der udstedes i rektors eller det akademiske senats navn, så ingen skulle kunne misbruge rektors og universitetets segl. Den 5 marts 1610 beskikkes han til professor i Hebræisk og Orientalske sprog.

39 år gammel, i 1609, bliver Hermand Nielsen gift med Maria Pedersdatter; - datter af tidligere kongelige herold Peder Frandsen og hendes moder er Katrine Johanne Sibner. Maria Pedersdatter er søster til Klavs Plum, der var juridisk professor ved Universitetet. Hermand Nielsen bliver fader til 2 sønner og 3 døtre.

På universitetet underviser han og holder foredrag i Hebræisk, Syrisk, Chaldæisk og Aramæisk. Han skriver flere disputatser om det Hebræiske og Aramæiske sprog. Han har skrevet meget om sprog , om sammenligning mellem det ene og det andet sprog og om de humanistiske videnskabers og filosofiens grundbegreber.

I 1629 bliver han ramt af den pestartede epidemi, der hærger i september måned. Efter syv dages sygdom sover han stille ind den 27. september. Han blev 59 år. Begravelsen blev forrettet af præsten M. Volfgang Rhuman. Han stedes til hvile i den hellige Jomfrues kapel udenfor korhvælvingerne i Sebastians Schwends gravkammer. Kirkens navn formodes at være Vor Frue Kirke i København.