Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ærøskøbing Kirke
Intro
Kirkestræde 5, Ærøskøbing Kirken midt i den gamle købstad Ærøskøbing har en historie, der går så langt tilbage som til middelalderen. Her blev Ærøskøbings første kirke til i 12-1300 tallet, da kristendommen vandt frem i Danmark.

Den gamle kirke
Ærøskøbings gamle kirke blev bygget i middelalderen, da kristendommen begyndte at blive udbredt i Danmark. Ingen kender årstallet, men et pejlemærke er døbefonten, der tyder på at kirken er fra 12-1300-tallet. I 1630'erne skete en stor ombygning, hvor kirken blandt andet blev forlænget og udrustet med tilbygning. Herefter sker der løbende forbedringer, men efterhånden må kirken bøje sig for tidens tand. I 1730 berettes det at klokkeren er nervøs for at begive sig op i klokketårnet, på grund af dets tilstand og i 1755 er det forbundet med livsfare at holde gudstjeneste i kirken, så faldefærdig er den blevet. Men da var planerne om en ny kirke allerede sat i værk.

Kilde: Karen Margrethe Fabricius og Karsten Hermansen: Bygget af levende stene : Ærøskøbing Kirke 1758-2008


Den nye kirke
I 1753 blev det vurderet, at den eksisterende Ærøskøbing Kirke var i så dårlig stand, at den ikke stod til at redde. En indsamling til bygning af en ny kirke startes. Kirken står færdig i 1758. Igennem årene er kirken blevet vedligeholdt løbende, men en genåbning efter en helt stor restaurering sker først i 1950. Her afsløres også en mindeplade for krigsforliste søfolk fra Ærøskøbing 1939-1945. Mindepladen er lavet af billedhugger H. C. Petersen efter Gunnar Hammerichs
udkast.


Døbefond og Prædikestol
Inventar som døbefont og prædikestol fra den gamle kirke er blevet genbrugt i den nye. Døbefonden er udhugget i granit, og er jævnaldrende med Ærøskøbing by, ca. 1200-1250. Prædikestolen er bygget i sen renæssancestil og har årstallet 1634 indgraveret. Prædikestolen er udsmykket med billeder af Jesu fødsel, Jesu dåb og - ifølge inskriptionen - Jesu himmelfart. Men ser man nærmere på det sidste, viser det Jesu opstandelse med sejrsfanen og de besvimede soldater.

Kilde: Karen Margrethe Fabricius og Karsten Hermansen: Bygget af levende stene : Ærøskøbing Kirke 1758-2008


Litteratur

Ærøskøbing Kirke


Ærøskøbing Kirke


Døbefonten i Ærøskøbing Kirke stammer fra 12-1300 tallet


Prædikestolen i Ærøskøbing Kirke fra 1634