Æbelø





Æbeløs fyrtårn gengivet fra postkort


Turistskibet Castor arrangerer ture rundt om Æbelø.


Kort over Æbelø. Vadetur til øen påbegyndes ved Lindø, Jersore.

Intro

Æbelø ligger i Kattegat lige nord for Fyn. Selve øen er 209 hektar. Syd for Æbelø ligger småøerne Dræet og Æbeløholm. Æbelø ejes fra 1995 af Åge V. Jensens fonde og blev fredet 1998.

Historie & Kultur

Ejerskab
Æbelø var i middelalderen, ligesom andre danske småøer, i kongernes besiddelse. Her drev de jagt, her avlede de heste, ligesom kreaturer græssede på øen.

I 1524 overdrager Frederik d. IV øen til lensmanden på Næsbyhoved Slot ved Odense. Det bliver indledningen til en lang række ejerskifter.

I 1623 får borgere i Bogense lov af kongen til at købe Æbelø. Årsagen er, at det skovfattige Nordfyn mangler brænde, så befolkningen fryser. Bogenseborgernes ejerskab af øen medfører på den ene side rovdrift på skoven, på den anden side at øen opdyrkes til landbrugsformål.

I 1700 tallet kommer øen på adelens hænder. Efter mange nye ejerskifter køber grev Moltke på Einsiedelsborg (nu Egebjerggård) Æbelø. Under Moltke etableres et skovbrug med systematisk genplantning. Æbelø hører under Einsiedelsborg til 1920. Æbelø blev i 1995 købt af Aage V. Jensens fonde.
***
Ralgravning.
På Æbelø findes gamle ralgrave, specielt på vestkysten. Ingeniørfirmaet Monberg og Thorsen etablerede i 1930 et ralværk, hvorfra man kunne klargøre rallet, som skulle anvendes til betonstøbning i forbindelse med opførelsen af Lillebæltsbroen, som stod færdig i 1935.

Beboelse og bygninger.
I 1787 boede der 19 mennesker på Æbelø. Antallet steg til 45 personer i 1845 og op til 50 efter II. verdenskrig, indtil fraflytningen begyndte i 1960erne. Med undtagelse af Æbeløgård (bestyrerbolig), fyrmesterboligen og Østerhovedhus er alle huse fjernet.

Fyret.
Fyret står på øens nordligste ende. Fyret er bygget i 1883 af granit fra Bornholm. Fyret et sammenbygget med fyrmesterboligen, som anvendes til gæstebolig. Fyret er i dag ubemandet.

Litteratur:
'Æbelø - en skovø i bunden af Kattegat', Ole Runge. Danske Kunstnere for Natur og Miljø. 2008.
'Danmarks Vidundere 7. Inspirerende guide til det danske landskab'. Dorthe Bss Kyhn, DR. 2006


Fredningen

Æbelø og det lavvandede havområde omkring øen blev fredet i 1998 med det formål at bevare og genskabe naturhistoriske og landskabelige værdier ved
• at sikre en fortsat naturlig udvikling af havområdet og kysten
• at skoven på Æbelø skal udvikle sig naturligt

Opfordringen til at erhverve de ca. 275 ha, der udgøres af Æbelø, Æbelø Holm, Dræet samt dele af den nærliggende ø, Ejlinge, kom fra Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening.

Siden erhvervelsen i 1995 har Aage V. Jensens Fonde fjernet kilometervis af vildthegn for at give dyrene mulighed for at færdes frit. Gamle driftsbygninger er revet ned. Grøfter er sløjfet. 30 ha nåletræer er fældet. Kun bevoksninger af skovfyr er bevaret. Dette nåletræ hører naturligt hjemme i Danmark. Oprindelige vandhuller og sumpede skovpartier er ved at være genskabt.

Kombinationen af skov og udyrkede arealer kommer blandt andet skovhornuglen og natuglen til gavn. De yngler hvert år på Æbelø. Den smukke gule pirol holder til i løvskovene ved kysten. Dåvildt har været på øen siden middelalderen. Et mindre antal mufloner er bevaret. Men hverken dådyr eller mufloner i et omfang, så det forhindrer skoven i at forny sig selv. Den frodige østdanske løvskov trives med sin naturlige flora og fauna.

Se nærmere på dette link:
Aage V Jensens fonde



Con amore

Det sandeste, man kan sige om Æbelø, er måske det, der ikke lader sig dokumentere efter historisk metode, nemlig, at øen ligger hen som en inkarnation af dansk nationalfølelse, et evigt indbegreb af dansk guldalder. Øen er relativt uskæmmet af menneskelig foretagsomhed, og den igangværende genopretning af Æbeløs natur vil føre øen tilbage til en tilstand af uberørthed, sådan som man må tro, at den fremstod i hundredevis af år.

På en fin sommerdag er der fra Fyn udsigt til denne bøgelyse ø, så nær, og dog så fjern. Så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå, må man til Æbelø og søge selskab med guldpirolen, som materialiserer ronantikken med egne guldalderfarver.

Det gode skib 'Rylen' var her, først med Achton Friis og Johannes Larsen, siden med andre folk fra Kerteminde.

Kukkeren på Æbelø
Æbelø har også kaldt på dansk vid og ironi, for i 1980 blev Æbelø landskendt, da Poul Reichardt indspillede ” Kukkeren på Æbelø ”. Sangen skulle være skrevet af en tidligere museumsinspektør for Nordfyns Museuem, Anders Jæger, over et lokalt mundheld: ” Kan man ikke blive andet, kan man blive kukker (gøg) på Æbelø.”

Har man mod på det, kan man høre sangen på dette link:

Kukkeren på Æbelø

Litteratur:
Achton Friis. 'De Danskes Øer'. 1922.
Æbelø - en skov i bunden af Kattegat. Ole Runge m.fl. 2008


Adgangsforhold

Fredningen af Æbelø medfører begrænsninger i færdslen i fuglenes yngletid på Dræet, på Æbelø Holm samt på sydspidsen af Æbelø. Reglerne fremgår af skiltningen på øen.

Fra Jersore på Nordfyn kan man gå til Æbelø via ebbevejen, henover Æbelø Holm, Dræet og Brådet. Turen tager en halvanden times tid, og under vandringen går man i vand til knæene.

Det er også muligt at sejle til Æbelø, hvor man dog ikke kan lægge til, idet den havn, der anlagdes i 30'erne, nu er nedbrudt. Mange sejlere ankrer op på vestsiden af øen, hvorfra man sejler i land i medbragte gummeibåde, hvis man da ikke foretrækker at svømme i land.

Besøgende kan komme rundt på Æbelø via et sammenhængende vej- og stinet. Øen dækkes af et informationssystem, så besøgende kan modtage information om øen via mobiltelefon til almindelig takst.