Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Åsum
Intro
Åsum er nævnt første gang 1231-1300 i formen Asumheret. Oprindelsen er ikke fastlagt. Navnet kan enten være en form af as, der betyder ås. Eller det kan være sammensat af foranstående as og efterleddet ’-um’ (-heim), der betyder gård eller landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 777 ha. store ejerlav var i 1688 54% opdyrket. Ejerlavet takseredes i 1688 til 172 tdr. htk. og i 1844 til 161 tdr. htk. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende lavt. Byens centrale placering ved den gamle hovedlandevej har afstedkommet et meget omfattende grusgraveri i og omkring bykernen, der i dag mange steder ligger flere meter under det oprindelige overfladeniveau. Udgravninger i byen har vist en sandsynlig stedskontinuitet tilbage til overgangen vikingetid/tidlig middelalder (T.G. Jeppesen: Middelalderlandsbyens opståen, 1981). Godsejere og selvejere Fra 1360 hørte Åsum kirke under Skt. Knuds Kloster i Odense. Kirken synes genopbygget i de følgende årtier. Byen var i senmiddelalderen stort set delt mellem klosteret, der ejede 10 gårde, og Odensebispen, der ejede 3 gårde. Begge disse gårdgrupper var egaliserede på henholdsvis 103 og 75 tdr. (1664) htk. I 1644 ejede Vejrupgård de resterende 2 gårde i byen. De tre opr. bispegårde bortsolgtes af kronen mellem 1664 og 1688, medens de resterende 10 klostergårde i 1684 udlagdes som ryttergods. Overgangen til selveje påbegyndes i 1769 og var helt afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er uforandret 15 fra 1610 til 1774, men det stiger herefter voldsomt i forbindelse med den tidlige overgang til selveje. Antallet af huse stiger brat fra 1688 til 1774 som følge af, at der ved hver ryttergård anlagdes et rytterhus på 6 fag inden 1696. (S. Frederiksen: Åsum. Træk af sognets historie. 1968). Til gengæld voksede hustallet kun svagt igennem det 19. århundrede, medens befolkningsmængden øges i normalt omfang. Gårdene var i 1688 meget store, og der blev som nævnt meget tidligt foretaget lodsejervise egaliseringer, medens byen formentlig aldrig er blevet egaliseret under et.

Areal
777 ha heraf opdyrket 1688: 54%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
(Stjerneudskiftning). Kun for ca. 1/4 af byens gårde er der tale om stjerneudskiftning - overvejende blokudskiftning.


Åsum Kirke. Billede fra DIS Danmark


Åsum smedie, skole og kirke. Vinterbillede med sne.


Købmandsbutik i Åsum


Landbrug. Enggård i Åsum. Stråtækket gård, i forgrunden roemark. Familien opstillet til fotografering, andre i færd med optagning af roer.