Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook
Denne udgave af Historisk Atlas kræver, at Silverlight er installeret og den virker derfor nu kun i Internet Explorer.

Nyhed! Prøv BETA-versionen af den nye udgave af Historisk Atlas, der ikke kræver Silverlight, her:

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
© 2016 Historisk Atlas | sitemap

Åstrup
Intro
Åstrup er nævnt første gang 1419 i formen Østrup. Forleddet er navneordet ås. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 916 ha store ejerlav var i 1688 63% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes på grund af den intensive udnyttelse ret højt til 198 tdr. htk. mod 193 tdr. i 1844. Endnu o. 1800 viste ejerlavet spor efter rydning i det tidligere kystskovbælte. Som typisk for kystlandsbyer er Åstrup placeret i det inderste hjørne af sit ejerlav. Nakkebølle, der omtales som hovedgård fra midten af 1400-tallet, er gentagne gange blevet udvidet på Åstrups bekostning. Før 1664 skal 2½ gård være lagt under Nakkebølle, og mellem 1667 og 1690 blev yderligere 4 gårde lagt under hovedgårdstakst. I 1688 var Nakkebølle på 53 tdr. htk. Navnene Karps, Skift og Krog (1682) vidner måske om en nedlagt landsby Karup.

Åstrups blokudskiftedes i 1822. Der var tale om 'en meget smuk udskiftning' (litt: T.G. Jeppesen: Aastrup. Fynske Minder 1981) og 21 gårde udflyttedes.

Godsejere og selvejere
I 1502 erhvervede Fåborg Kloster 1 gård i Åstrup. Holme Kloster havde i 1541 2 gårde, ligesom der i 1531 fandtes 2 kirke-gårde i byen. Kronens gods afhændedes til Nakkebølle i 1555 og 1562. Det drejede sig om i alt 5 gårde, hvoraf 3 jordegne. Ulfeldtsholm (Holckenhavn) havde i 1588 en enkelt gård. Endnu i 1610 skattemandtallet var 7 gårde og 3 huse ikke i den indensogns hovedgårds besiddelse og optræder derfor som skattepligtige enheder, men i 1664 var hele byen samlet og egaliseret under Nakkebølle. Nakkebølle indlemmedes i 1820’erne i baroniet Holsteenshus, og fæstegodset var endnu intakt i 1844. Inden 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde er øjensynlig faldet noget inden 1664, men holder sig herefter stabilt frem til 1774. I 1664 var der 10 hele gårde a. 9,8 tdr. og 20 halve gårde a. 4,9 tdr. foruden 3 gadehuse med avl a. 1-2 tdr. og møllegården. I 1684 var der 10 hele gårde, 17 halve og 8 småenheder. Ved nedlæggelserne i mellemtiden er flere halve gårde altså forvandlet til småbrug.

Inden 1802 foretoges en ny egalisering, hvorved byen kom til at bestå af 27 gårde a. 6 tdr. htk. og 2 gårde a. 1½ tdr. htk. Endnu i 1844 opretholdtes den egaliserede struktur. Overgangen til selveje ledsagedes af ekspansion i normalt omfang såvel hvad angår bebyggelsen som befolkningstal. En vikingetidsboplads er lokaliseret ved Nabbe.


Areal
916 ha. heraf opdyrket 1688: 63%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1822

Udskiftningstype
Blokudskiftning.

Mindesmærket
Inskription


Type


Kategori


Datering rejst


Henvisninger



Aastrup Mølle. Billedet tilhører Erling Lykke