Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Årslev
Intro
Årslev er nævnt første gang 1383 i formen Arsløf. Forleddet er et oprindeligt toleddet mandsnavn Anu-harier. Efterleddet er ’-lev’ (lef), som formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggendeAf det 725 ha. store ejerlav var i 1682 56% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes på grund af den intensive udnyttelse ret højt til 148 tdr. htk. i 1684 mod 131 tdr. i 1844. En landsbyhovedgård, Årslevgård, omtales som hovedgård fra 1414 til 1620. I 1664 var Årslevgård en stor fæstegård på 23 tdr. htk. under Hellerup. Årslev stjerneudskiftedes i 1798, og siden er 8 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejereI 1300-tallet havde Ulfeldt forinden 1 gård i Årslev. Årslevgård hovedgård omtales fra 1414, men den synes ikke at have haft de store besiddelser. At dømme ud fra antallet af skattepligtige bønder i 1610 (ugedagstjenere til indensogns hovedgården var skattefri) kan Årslevgård da højst have besiddet 3-4 gårde. I 1664 var byen splittet op på diverse besiddere. Kronen havde da 6 gårde (kirke - gods) . Blandt adelen dominerede Brangstrup med 5 gårde og 6 huse. I 1760'erne var Lammehave dominerende besidder med 10 gårde og 13 huse. Blandt lodsejerne taltes da også Krumstrup og Lykkesholm. Overgangen til selveje skete tidligt og var næsten afsluttet i 1844. Landsbyens udviklingAntallet af gårde lå i 1600-1700-tallet på 21, og det steg kraftigt i forbindelse med overgangen til selveje ligesom hus- og befolkningstallets ekspansion langt overstiger det normale. Årslev var i færd med som stationsby at udvikle sig til bymæssig bebyggelse. Gårdene var i 1684 ret store. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
725 ha. heraf opdyrket 1688: 56%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning. Stjernefigur omkring byen - blokfigur i ejerlavets perieri.


Årslev Kirke. Billede fra DIS Danmark


Bystævnet i Årslev. Billedet tilhører Erling Lykke