Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ålsbo
Intro
Ålsbo er nævnt først gang 1548 i formen Aalszboo. Forleddet er måske tilnavnet al, der er identisk med navneordet ål. Efterleddet er ’-bo’, der betyder ejendom, gård eller -bod af midlertidig karakter.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 569 ha. store ejerlav var i 1682 57% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes i 1684 ret højt til 119 tdr. htk. mod 98 tdr. i 1844. I 1806 berømmedes Ålsbo gårdmændene Hans Nielsen og Jens Jensen for at have plantet henholdsvis 2016 og 1638 stk. pile. I ejerlavets nordvestlige hjørne er Gildebro Mølle udparcelleret. Den omtales første gang i 1586 og tilhørte da kronen. Ålsbo stjerneudskiftedes i i 1794, men ingen gårde er flyttet ud. Godsejere og selvejere I middelalderen skødede Astrid Thygesen 2 gårde i Alsbo til Skt. Knuds Kloster i Odense, medens kronen under Hindsgavl Len (i 1586) havde 2 selvejergårde og 3 fæstegårde. Endnu i 1664 var kronen dominerende godsbesidder og den indensogns nabohovedgård Søndergårde besad da kun 1 enkelt gård og 1 hus. Endnu i 1773 ejede stamhuset Erholm - Søndergårde kun 3 gårde, men i 1844 var stamhuset i besiddelse af hele byen bortset fra 1 gård og 1 hus. Inden 1903 afhændedes størsteparten af fæstegodset til selveje. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen er stort set uændret fra 1600-tallet til 1903 dog med en beskeden stigning. Hustallet var allerede højt i 1600-tallet (som følge af adskillige huse på selvejergårdenes grund), og stigningen i det 19. årh. er af beskedent omfang. Befolkningsudviklingen fra 1787 til 1901 er stagnerende. Gårdene var i 1684 i gennemsnit forholdsvis store, men havde i øvrigt en meget jævn størrelsesfordeling. Byen synes egaliseret i forbindelse med udskiftningen.

Areal
569 ha heraf opdyrket 1688: 51%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning