Åhavnen - byens havn


Det gule pakhus i bindingsværk på hjørnet af Badstuestræde og Åboulevarden er opført i 1760 og havde gavl helt ud til kajen i den gamle åhavn. © Horsens Museum


Åhavnen var Horsens havn fra Vikingetid og frem til 1856 © Horsens Museum

Intro

Indtil 1903 havde åen sit naturlige løb her, og stedet har fungeret som byens havn fra vikingetid til 1856, hvor en ny havn blev anlagt øst for den gamle.

Havnen

Den gamle havnefront
Vejen ned igennem Fugholm, følger det meste af den gamle havnefront. I skal forestille jer bolværker, der forstærkede åens brinker og pakhuse med gavlen ned mod åen. Det gule pakhus i bindingsværk på hjørnet af Badstuestræde og Åboulevarden er opført i 1760 og havde gavl helt ud til kajen i den gamle åhavn.

Åhavnen
Åhavnen har i mange hundrede år været stedet, hvor mange af de varer, der er blevet handlet på byens torv, har passeret. Her blev i vikingetiden blandt andet losset klæbersten og skifer fra Norge til kar og hvæssesten. I middelalderen blev der losset jern fra Harzen, salt fra Lüneburg og malmgryder fra Stralsund.

Spildevand førte til opfyldning af åens nordlige del
I slutningen af 1800-tallet opstod der problemer, fordi beboere og håndværkere ledte spildevand ud i åen. Fra at være et stort aktiv for byen var åen blevet et forurenet og lugtende element i byen. I 1899 gav Indenrigsministeriet tilladelse til en opfyldning af den nordlige del af åen. Opfyldningen begyndte i 1903 og varede omkring et år. Åboulevarden er altså anlagt ovenpå den opfyldte Bygholm Å


Badstuestræde

I Badstuestræde lå i middelalderen en offentlig badstue. Badstuens præcise placering kendes ikke. Badstuerne var populære i alle samfundslag. Her tog man svedebade i ophedede rum og blev skyllet i koldt vand bagefter. Badstuerne udviklede sig til et socialt mødested med letlevende omgangsformer, som blandt andre præster kritiserede.