Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Å Højrup
Intro
Å Højrup er nævnt første gang 1450 i formen Aahøjherop. Forleddet er navneordet Høgh, som betyder høj. Tilføjelsen å skyldes beliggenheden ved Storå. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 272 ha. store ejerlav var i 1682 47% opdyrket. Byen havde da tovangsbrug men desuden en lille mark som brugtes årligt, således som det er typisk for herredet. I 1684 takseredes ejerlavet til 50 tdr. htk. og tilsvarende til 53 tdr. i 1844. Åhøjrup har et dobbelt præg af henholdsvis udflytterbebyggelse fra Brenderup og rydningsby. Senere er fra Åhøjrup udparcelleret endnu en lille skovgårdskoloni Skovs-Højrup (nævnt fra 1465) 2-3 gårde. Endnu i 1400-tallets anden halvdel og i 1500-tallet anvendes undertiden det usammensatte Højrup om begge bebyggelser. I ejerlavets yderste hjørne mod kysten, på et næs mellem to åløb, lå efter alt at dømme en kgl. borg 'Wordburgh' i 1200-tallet. 'Varbjerg' fulgte fra senmiddelalderen Kærsgårds hovedgårds takst. Skovbygdspræget er endnu tydeligt i 1664, hvor de 3 gårde (senere sammenlagt til 2) i Skovshøjrup takseredes for 60 svins olden, medens Åhøjrups 7 gårde havde 75 svins olden. Ved det store Iversnæsskifte i 1520 fulgte med Kærsgård delen bl.a. Varbjerggård med 6 tdr. htk. I 1664 noteredes det, at skoven er forhuggen således at Varbjerg Torn nu kun var 6 svins olden mod tilforn 24 svins olden værd. Det noteres, at der nu er hugget (til) 2 bol, der regnes under Kærsgårds hovedgårdstakst. Åhøjrup blokudskiftedes i 1795, og siden er 4 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere De 3 gårde i Skovshøjrup tilhørte i senmiddelalderen Niels Brahe, hvis gods blev inddraget til kronen. I 1528 afhændedes de 3 gårde atter til adelen, men de forblev samlet på en besidders hånd endnu i 1600-tallet. Muligvis er Skovshøjrup derfor opstået ved udparcellering af en lodsejers andel. I 1400-tallets anden halvdel nævnes flere gange en væbnergård i Åhøjrup, der i øvrigt har afsat sig et voldsted ved Storeåen. Omkring 1500 synes Ivernæs (Wedellsborg) at have ejet 2 gårde i Åhøjrup, der tillige rummede 3 selvejergårde endnu i 1586. I 1626 havde den bekendte godssamler Eske Brock samlet hele Skovshøjrup (3 gårde med 60 svins olden) og 2 gårde i Åhøjrup (med ialt 34 svins olden). I 1664 var der endnu 2 selvejergårde tilbage, medens Casper Roluf i København ejede 3 gårde. Den indensogns hovedgård Kærsgård besad kun et hus. 100 år efter ejede Kærsgård dog 4 gårde, medens Gyldensteen var i besiddelse af 2 gårde. Endnu i 1806 var samtlige 7 gårde og 14 huse i fæste, men inden 1844 var overgangen til selveje stort set fuldført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes uforandret fra 1568 til 1806, men stiger herefter markant frem til 1844 i forbindelse med overgangen til selveje. Hustallet var allerede højt i 1806, og ekspansionen fortsætter i stærkt tempo igennem det 19. årh. Befolkningsvæksten er da også usædvanlig stærk fra 1787 til 1845, men stagnerer herefter. Gårdene var i 1684 af normal størrelse, byen synes aldrig egaliseret.

Areal
272 ha heraf opdyrket 1688: 47%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1795

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke afhængige af skovarealernes placering.